MULD

Solo.

Premiere 20. august 2014, Dansehallerne, København.


Om fortiden som en underliggende energi, der rumler under overfladen.
Kan historien fornemmes, hvis man virkelig mærker efter?


Idé, koreografi og dans: Anders Christiansen
Nykomponeret musik og lyddesign: Jørgen Teller
Yderligere musik: Giovanni Battista Pergolesi, Herbert Stothart / Harry Ruby
Scenografi og kostumedesign: Lise Klitten
Lysdesign: Michael Breiner og Martin Danielsen
Scenografisk assistent: Sine Brinkgaard Olsen
Administration: Projektcentret i Dansens Hus
PR: Peter Lyth
Produktion: (stillleben)

Minimum scenemål: 10 meters dybde x 14 meters bredde
Varighed:60 minutter

Se promotion video her

Pressecitater:

Anders Christiansen er tilbage efter tre års tavshed med en stærk solodans om fortidens mulige svar på nutidens spørgsmål.
"’Muld’ minder i sig selv om en arkæologisk udgravning i slowmotion. Fra det indledende tableau, hvor han med sine pegende bevægelser i alle retninger ligner en forvirret signaloperatør på en landingsbane – et billede på nutiden – graver danseren sig dybere og dybere ned i fortiden, imens han fylder scenen med muld. Koreografien inkorporerer alt fra religiøse bønfaldelser og dyriske positurer til mere abstrakte artikulationer af enkelte kropsdele. Forskellige lag i menneskehedens kollektive erindring.

DANSEREN ER tilsyneladende interesseret i det nyttesløse, i objekternes poetiske værdi, snarere end deres funktionsværdi. Det gælder også de mange identiske plastikstole af den billige masseproducerede slags, der står på rad og række i starten og venter på at blive besat. I stedet for at sætte sig tager han dem på sig og slæber dem hen over scenen som et panser, der kunne minde om en fortidig dinosaur, en fremtidig robot eller måske bare historiens dødvægt. Vælg selv. Som med al god poesi er der åbent for fortolkning hos Christiansen.

I ’Muld’ er alle hans bevægelser omgærdet af en nærmest stoisk ro og stille puls. Værket udfolder mere end noget andet et stykke tid, der på godt og ondt minder os om titlen. Alting går langsomt, som tiden langt under Jordens overflade. Det er meget behageligt at overvære. Christiansens ro og grundighed forplanter sig til publikum – med god hjælp fra komponist Jørgen Tellers dybt pulserende droner, der skærer sig tålmodigt ind i kødet på os. Er det en dødslængsel, der lurer derinde i velbehaget? Bare lægge sig til rette på det bløde leje og lade sig synke ned, væk fra nutidens forvirring og kompleksitet?."
Kristian Husted (Politiken 26. august 2014)

MULD graver sig gennem menneskets dunkle fortid mod lys.
"Klædt på af scenograf og kostumier Lise Klitten graver han sig gennem menneskehedens tvivlsomme fortid. I Michael Breiner og Martin Danielsens lyssætning og svøbt ind i Jørgen Tellers elektroniske lydlandskab billedgør han en forbløffende fortælling, en slags dejavue, hvor urdybets skjulte tanker kommer til syne som en indsigt - måske sand, måske løgn.

Muld er fysisk dans på Anders Christiansens helt unikke måde. Hvor fysiske dansere klasker deres superkroppe sammen som jordskælvsrytmer, formår hans minimalistiske bevægelsesalfabet at indfange de mange små myter siden verdens skabelse. Enkle trin kombineres med simple figurer i en stadig gentagelse, mens kroppen udforsker mulden og fremdrager menneskets efterladenskaber som arkæologiske fragmenter i en zen-hypnose. Det er gætterier, blændværk. Det er umulige myter, forsvundne bevægelser. »Han lægger sit øre helt ned til jorden, han kan høre generationerne sukke nede fra dybet«, skriver Anders Kristensen i invitationen og fremmaner fortidens armeers støvletramp, landsknægtenes blodrus og de slagtede børns gråd.

Muld er en time uden garantier, en time med drømme, associationer og søgen efter jordens vibrationer med sjælens pilekvist. Fortid fortrænger nutid, urmørket gnistrer i et sekund op, født af fantasiens groteske virkelighed. Vi er med hele vejen. Tak for kigget."
Gert Poder (Dagbladet Arbejderen 26. august 2014)

Anders Christiansen formår med sin nye soloforestilling MULD som altid at skabe et dragende nærmest mytologisk univers.
...Anders Christiansen kan noget med at transformere kroppen og rum. I hvidt jakkesæt og en langhåret paryk går Anders Christiansen langsomt over scenen og flytter havestolene fra nydelige rækker til uordentlige bunker. Han er hverken kvinde eller mand, men noget midt imellem. Han træder ind mellem stolene og bliver et med dem. Som et urtidsvæsen bevæger han sig langsomt over scenen. Lader så bagagen, han bærer på, falde, så scenegulvet omdannes til en tom slagmark.

Stor poesi har billederne, Christiansen skaber, når han efterlader sig bevægelsesaftryk i mulden, han har bredt ud på scenegulvet. Når han banker hovedet mod jorden for at forbinde sig med sin fortid. Og når han som en arkæolog graver vores fælles historie og nutid ud af jorden....

...MULD er et fint besøg i Anders Christiansens univers og et dejligt gensyn med Anders Christiansen, der om nogen mester soloens kunst."
Christina Brøndsholm Andersen (Teater 1, 2014)

Opførelser:

Bora Bora, Aarhus, 16-18 september 2014 (3 opførelser).
Dansehallerne, Lille Carl, København, 20-30 august 2014 (9 opførelser).


MULD blev produceret med støtte fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik, Københavns Scenekunstudvalg, Augustinus Fonden, Tuborgfondet.

tilbage

Fotograf: Christoffer Askman
På alle billeder Anders Christiansen