 |
        |
SynsforstyrrelserSolo.
Et soloværk dedikeret til synssansen. Synsforstyrrelsertager afsæt i Anders Christiansens lidenskab for at arbejde med syn og ikke-syn.
Idé, koreografi og dans: Anders Christiansen
Minimum scenemål: 10 meters dybde x 14 meters bredde
Se video-trailer fra forestillingen [!video-link?filid=391&linktekst=her!] Se promotion video her
 Pressecitater:Det indadskuende blik
 Synsforstyrrelser, der sitrer længe efter "Solodanser Anders Christiansens Synsforstyrrelserer et vellykket eksperiment med lyd og lys. Sanserne sitrer længe efter, man har rejst sig fra Dansescenens publikumsrækker.
Radiosignaler, flimmerstøj, trafikerede motorveje, vejarbejde, kirkeklokker, bølgebrus og fremmede stemmer skærer gennem kroppen på en særlig måde, når øjnene ikke kan ænse, hvor larmen kommer fra. Og solodanser Anders Christiansen begynder sin lyd- og lysleg med bind for øjnene. Hans krop illustrerer, hvordan det ser ud, når man kun kan navigere efter lyde, og publikum udsættes for samme eksperiment gennem forestillingens lysdesign. Så er vi i lys. Så er vi i mørke. Så sprænges mørket af skarpe glimt, der får os til at misse med øjnene. Synsforstyrrelserer en velvalgt titel.
Det, der gør forestillingen særlig interessant, er dels Anders Christiansens fremragende kropsmusikalitet. Det er, som om han formår at lytte med hele kroppen og fortælle os meget mere, end ord ville kunne. Desuden er Synsforstyrrelserså tilpas åben i sin struktur, at man hverken isoleres i fremmedgørelse eller bliver påduttet en bestemt tolkning. Man drages ind i et univers, hvor der er plads til det liv, der findes mellem ordene. Man får et rum at udforske, og kroppen tager del i opdagelsesrejsen.
For er det ikke, som om det spænder i maven, når Anders Christiansen stiller sig uden for lyset, hvor der høres et væld af stemmer? Er det ikke, som om man selv kan fornemme den eksistentielle angst, der ligger i at famle sig frem i tilværelsen, når Christiansen febrilsk søger efter en lyskegle? Kan det undre nogen, at hovedpersonen sidst i stykket vælger frivilligt at tage en slags skyklapper på? Man kan læse stykket som en fortælling om en mand, der går ind i livet med ufrivilligt bind for øjnene og ud af det med selvvalgte skyklapper. Man kan forstå det som ren sanseleg. Uanset, er det et stykke, der sitrer i kroppen længe efter, og det kan varmt anbefales." Louise Øhrstrøm (Byenkalder.dk, 8. maj 2010)
 Famlen i blinde "Med gentagelsesmønstre, som er så karakteristiske for Anders Christiansens univers, går danseren og performeren endnu en gang i laboratoriet, og denne gang dissekerer han syn overfor ikke-syn i samarbejde med den brillante lysdesigner Michael Breiner og den subtile komponist Jakob Brandt-Pedersen. ...Christiansen arbejder udholdende og konsekvent i det vanlige tværæstetiske felt mellem danse-, performance-, billedkunst- og installationsudtryk. Han lefler ikke for sit publikum og slet ikke i forestillingen Synsforstyrrelser. ...kunstnerens konsekvens: at han udholdende tør begive sig ud i de dystre udtryk, som er helt deres egne, gør værket spændende bare at betragte uden nødvendigvis at forstå." Mette Garfield (Terpsichore, 12. maj 2010)
 Opførelser:Dansescenen i Dansehallerne, Lille Carl, København, 7-12 maj 2010.
Synsforstyrrelserblev produceret med støtte fra Augustinus Fonden, Wilhelm Hansen Fonden, Dansk Skuespillerforbunds koreograflegat, Carlsbergs Mindelegat for Brygger J.C. Jacobsen
Fotograf: Christoffer Askman |
 |