Uro/Mangel
Solo.

Premiere 26. januar 2005, Dansescenen, København.


Uro/Mangel er en collage af foruroligende stemninger på kanten af et mareridt. I forestillingen fortsætter Anders Christiansen sit arbejde med at forene installationskunst og danseteater. Scenografien består bl.a. af en gammel trævugge, en bunke jord, ophængte glødepærer og tre menneskestore kludedukker.


Idé, koreografi og dans: Anders Christiansen
Musik: Jakob Brandt-Pedersen, the Creatures, Sounds of the Earth, Anton Weber, W. Earl Brown, Siouxsie and the Banshees
Scenografi og kostumedesign: Lise Klitten
Lysdesign: Michael Breiner
Lyddesign: Jakob Brandt-Pedersen
Producent / PR: Lars Vind-Andersen, Paw Petersen, Ulla Katrine Friis
Produktion: (stillleben)

Minimum scenemål: 10 meters dybde x 12 meters bredde
Varighed:44 minutter

Pressecitater: Sære og syrede syner…
”Igen de langsomme, insisterende bevægelser, den demonstrative fremvisning af kroppen, poserende, i øjeblikke næsten svævende med det udtryksløse ansigt vendt mod os, mens arme, ben og torso danner rundede, kalligrafiske tegn i tusmørket. Samtidig flyver glødende lamper rundt i det mørke rum som flaksende ildfluer, mens havet bruser, og dunkende larm afløses af klassisk musik på lydsiden.

Senere undersøger han rummet, folder en stor bylt med muldjord ud på gulvet, roder i den, så det kølige scenerum forvandles til en lille have, eller han slæber hvide kludedukker i legemsstørrelse frem, sætter dem på stole og efterligner deres bevægelser. Indtil han til sidst selv forpupper sig – nok engang – og denne gang som hvid kludedukke. Bizart er det, men også smukt. Hvad det skal betyde, eller hvor vi skal hen, er jeg ikke ganske sikker på, at jeg ved. Men jeg ved, at jeg gerne vil med på rejsen.”
Henrik Lyding (Jyllands-Posten, 1. februar 2005)

”Der er ingen der som den 41-årige Anders Christiansen kan forske i sin egen scenografi! I aftenens hovednummer, den 40 minutter lange, nykoreograferede solo Uro/Mangel møder vi ham rokkende en tom vugge. Men Christiansen sidder mange meter fra vuggen, og forbindelsen er ikke en varm hånd, men et langt blåt reb. Reminiscens fra en navlestreng, men også et billede på den uhyggelige afstand og fortabthed, som koreografen kredser om. Christiansen med bar mave under det sorte jakkesæter er det fortabte barn, men også dets metafysiske bevidsthed.

Det er den sammenblanding i fortællerniveauerne, der gør Anders Christiansens stil intens og genkendelig. Som publikum føler vi os som vidner til et eksperiment, der ikke entydigt kan placeres på skalaen mellem gru og komik.”
Janus Kodal (Politiken, 29. januar 2005)

”Og helt i tråd med hans tidligere værker er universet sælsomt og bizart. På samme tid følsomt og brutalt. Smerteligt og sjovt.

Med mørk habit og bar overkrop, kryb hen over gulvet, udstrakte og sårbare fugleagtige armbevægelser, og et sart vemodigt blik bliver Anders Christiansen barnet, manden og kvinden i ét. Undervejs understøttes Anders Christiansens ikke-dans-udtryk af glødelamper, som lyser knitrende op, og i bevægelse skærer lyslinjer gennem rummet, og af lyden af spædbarnsklynk som krydses med vind, fugleskrig m.m.

Fornemmelsen af uro og mangel træder stærkt frem. Fra indledningsscenen hvor Anders Christiansen på afstand holder en tom trævugge i svingninger ved at trække i et tykt blåt reb. Over scenen hvor han varsomt former spædbørn af muldjord. Til slutsekvensen, hvor han imiterer og digter videre på tre store hvide dukkers kropsprog, for bagefter selv at forpuppe sig i en hvid dragt og blive til en dukke.”
Kirsten Dahl (Århus Stiftstidende, 19. februar 2005)

Opførelser: Ateneum Hall, Helsinki, 5 oktober 2007.
Teaterhuset, Odense, 26 april 2005.
Tobaksgaarden, Assens, 26 februar 2005.
Teatret Møllen, Haderslev, 24 februar 2005.
Kulturhuset ved Toftlund Højskole, Toftlund, 22 februar 2005.
Entré Scenen, Århus, 17-19 februar 2005.
Dansescenen, København, 8 februar 2005 (turnéudgave).
Dansescenen, København, 26 januar - 5 februar 2005 (dobbeltprogram med Solo om æg og forpupning).


Uro/Mangel blev produceret med støtte fra Kunstrådets Scenekunstudvalg, Statens Kunstfond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968, Augustinus Fonden, Wilhelm Hansen Fonden og Knud Højgaards Fond.



tilbage


Fotograf: Christoffer Askman
På alle billeder Anders Christiansen