solo no. 17_the garden
Premiere 12. maj 2004, Den Anden Opera, København.


I solo no. 17_the garden fungerer en række mikrofoner som et scenografisk landskab, der forstørrer og forvrænger rummets lyde. Forskellige sceniske rum bygges op af mikrofonstativer, gulvtape og en simpel videooptagelse med aftenens publikum. Det musikalske univers spænder fra en tango sunget af den store libanesiske sangerinde Fairouz til moderne orkestermusik af Olivier Messiaen.


Idé, koreografi og dans: Anders Christiansen
Komposition for mikrofoner: Jørgen Teller
Musik: Olivier Messiaen, Rahbani Brothers
Kostumedesign: Lise Klitten
Lysdesign: Lars Egegaard Sørensen
Video: Mikal Bing
Producent / PR: Lars Vind-Andersen, Paw Petersen
Produktion: (stillleben)

Minimum scenemål: 10 x 10 meter
Varighed:55 minutter




Pressecitat:
Troldmandens ny mening.
Anders Christiansens nye sceneshow er et genialt pletskud…
”Inde på scenen er mikrofonerne, der som eneste rekvisitter udgør scenografien, stillet op som spisende giraffer med halsene strakt, men hvad vi snart mærker, er, at mikrofonerne er skruet op til hypersensitivitet. Alt, hvad vi som publikum foretager os, registreres. Og ikke kun af mikrofonerne, ser vi nu. Christiansens karakteristiske figur sidder i scenens fjerneste hjørne, iført pletfri habit. Det er denne lurer, denne rolige fortryller, der helt alene ejer scenen den næste lille time.

Christiansens bevægelse er sårbar, langsom, den bryder ind i et smerterum, hvor ingenting er givet på forhånd. Og det betyder, at den åbner mirakuløst for nærværet. Spørgsmålet om, hvordan man overhovedet kan være til stede i et rum, holdes i stram snor, og forbindelsen slækkes aldrig, selv om associationerne for lov at vandre. Således gribes ikke en eneste bevægelse eller ide traditionelt an. I en uforglemmelig oprydningssession forvandler Christiansen de stykker gaffa-tape, han kort forinden har brugt som pejlemærker på scenen, til noget, der ligner levende slager. I en anden sætter han endelig sine sølvsko for at croone verdens dybeste suk.

Overalt, hvor denne nærværets havemand kommer frem på scenen, er han som en alkymist i sit laboratorium. Den mand søger ikke, han finder. Han opfinder måder at betræde scenen på, som ingen før har gjort det. Og det rammer én dybt med humor, skæbne og rørende lethed. Der er jo det fortryllende ved kunsten, at den ser så forbandet let ud, når den lykkes. Og det her, det må jeg sige, det sælger bare sig selv med en troldmands totale nyformulering af, hvordan scenen kan bruges..”
Janus Kodal (Politiken, 19. maj 2004)







Opførelser:
Den Anden Opera, København, 12-22 maj 2004.


solo no. 17_the garden blev produceret med støtte fra Teaterrådet, Statens Kunstfond, Augustinus Fonden og Københavns Kulturfond.



tilbage


Fotograf: Paw Petersen
På alle billeder Anders Christiansen