Still Life
- nature morte med 5 kroppe
Danseperformance for fire dansere og en akkordeonspiller.
Premiere 15. februar 2001, Kanonhallen, København
Idé og instruktion: Anders Christiansen
Koreografi: Anders Christiansen og dansere
Dansere: Jytte Kjøbek, João Lobo, Ole Birger Hansen, Jean Hugues Miredin
Akkordeon: Minna Weurlander
Musik opført live på akkordeon: Vesa Tuomi, J.S. Bach, Vladislav Zolotarjov
Nykomponeret musik og reallyd: Jørgen Teller
Tekster: Esajas bog 11, 6-8; Salmernes Bog 139, 7-12; Første Korinterbrev 13, 11
Scenografi: Nanna Arnfred
Kostumedesign: Lise Klitten
Lysdesign: Lars Egegaard Sørensen
Producent / PR: Gerd Shottländer
Produktion: (stillleben)
Varighed:ca. 2 timer inkl. pause
Pressecitater:
Opfyldt forventning
“Anders Christiansen har som danser og koreograf de seneste 6 til 7 år gjort et stort arbejde for at tale direkte til sit publikum. Så stort og på mange måder nedbrydende vaner, at man knapt kan kalde det dans eller danseteater, det han laver. Det er snarere nødvendig bevægelse. Uden kunstneriske fagter eller nogen leflen for det skønne. Sådan er det også i hans nye Still Life – nature morte med 5 kroppe.
…Der er kroppe i billedet. Hver krop karakteristisk og som type enestående. Den androgyne mulat, den aldrende sex-diva, den halvfede macho. På skift trækker de det lilla bagtæppe fra og lader os kigge ind i billedets maskineri og snoretræk, hvor regler om køn og alder er opløst til fordel for muligheden for at færdes i et rum, hvor der endnu ikke gælder nogen love. Her bliver celloen vendt på hovedet og mere brugt som partner end som instrument. Massaikrigeren er hvid, mænd ammer mænd. Og harmonikaen, der før spillede, ånder tungt som en stor, træt lunge. Tingene får et andet liv.”
Janus Kodal (Politiken, 17. februar 2001)
”Anders Christiansen er stilhedens og minimalismens mand i dansens verden. Derfor virker det helt oplagt, at han i sin nye danseperformance Still Lifefor fire dansere og en akkordeonspiller har valgt at sætte afsæt i billedkunstens stillebentradition. Inspireret af maleriets nature morte eller stilleben får Anders Christiansen i sin to timer lange kollage af bevægelige billeder nemlig ikke blot lejlighed til at sætte fokus på symbol ladede objekter – inklusive kroppen – men stiller med en god portion humor skarpt på groteske detaljer i spændingsfeltet mellem liv og død.
I et let tilrøget rum præget af rød velour og smådekadent stemning præsenteres vi for en ældre kvinde med udslået gråligt hår, der i Jytte Kjøbeks skikkelse med stærk udstråling uophørligt udfordrer sensualiteten, hvad enten hun er iscenesat med en cello , en mand eller blomster i favnen, eller tager højhælede sko, støttestrømper og andre kropsafstivende instrumenter af og på. Natklubstemningen understreges af den ekstremt smidige Jean Hugues Miredin, der som androgyn skønhed i hvid kjole krydser sine lemmer i fascinerende positioner under en glimtende spejlkugle.
Ole Birger Hansen dukker frem som en kæmpe albinomasai og udfører sammen med Jean Hugues Miredin absurde klassiske pas de deux-trin og –positioner, mens João Lobo som macho-mand i jakkesæt kravler dyrisk rundt nede på gulvet. Og iklædt struttende sømandskjole over den til lejligheden tæt tatoverede krop er finske Minna Weurlander forestillingens fortryllende musikalske centrum, når hun diverterer med sit fornemme akkordeonspil.”
Vibeke Wern (Berlingske Tidende, 17. februar 2001)
Opførelser:
Kanonhallen, København, 15-28 februar 2001.
Still Life blev produceret med støtte fra Teaterrådet, Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Wilhelm Hansen Fonden og Københavns Kulturfond.
Fotograf: Christoffer Askman
1 Ole Birger Hansen, Jytte Kjøbek, Jean Hugues Miredin, João Lobo, Minna Weurlander
2 Jean Hugues Miredin, Minna Weurlander, João Lobo, Ole Birger Hansen
3 Jean Hugues Miredin, Ole Birger Hansen, João Lobo
4 Jean Hugues Miredin, João Lobo, Ole Birger Hansen
5 Jytte Kjøbek, Ole Birger Hansen, João Lobo, Jean Hugues Miredin
|
