Accordion

Solo.                    

Premiere 7. februar 2011 på Københavns Musikteater


I ACCORDION arbejder Anders Christiansen sig ind til hjertet af dansens essens. Han starter ved begyndelsen: Dansen som et udtryk, der er tæt forbundet med musikken. Et forestillings-projekt i tæt parløb med den karismatiske finske akkordeonist Minna Weurlander.
Den liveopførte akkordeonmusik spænder over hele akkordeonets vokabular. Fra storladen klassisk, over traditionel folkloristisk, til ny eksperimenterende og udfordrende akkordeon-musik, komponeret til forestillingen af Jakob Brandt-Pedersen.


Idé, koreografi og dans: Anders Christiansen
Akkordeon og arrangement: Minna Weurlander
Nykomponeret musik og lydafvikling: Jakob Brandt-Pedersen
Desuden musik af: Olivier Messiaen, Wjatscheslaw Semjonow, Vesa Tuomi, Erik Uddunge (tema), Medard Ferrero (tema)
Scenografi, kostumedesign og videotrailer: Lise Klitten
Lysdesign: Michael Breiner
Smalfilm: Mikal Bing
Produktionsledelse: Jesper Møller
Teknik og lysafvikling: Peter Løkke, Jonas Corneliussen
Administration: Projektcentret i Dansens Hus
PR: Peter Lyth
Produktion: (stillleben)

Minimum scenemål: 12 meters dybde x 10 meters bredde
Varighed: 65 minutter


Se video-trailer fra forestillingen her
Se promotion video
her





Pressecitater:

En god drøm om frihed
"Der er kamp på liv og død i Anders Christiansens nye værk Accordion, hvor den garvede solodanser graciøst er i tæt parløb med den fremragende finske akkordeonspiller Minna Weurlander.

Både danserens og instrumentets krop ånder dybt i den billedrige danseperformance, hvor den hvidsminkede Christiansen med pibekrave sender tankerne til bl.a. Pjerrot, den sørgmodige Petrusjka, marionetten Pinocchio, renæssancen og præsteskab. Flotte er både Lise Klittens sort/hvide kostumer, og hendes scenografi, der raffineret afspejler instrumentets form og farver og sammen med Michael Breiners fine lysdesign bl.a. kaster skygger som fængselstremmer på den frihedskæmpende danser. Karakteristisk for den minimalistiske stil gentager, vender og drejer Christiansen effektfuldt bevægelsesfraser, så de skifter betydning, og også udfordrer kunsthistoriens kendte rituelle positurer. Gedigent musikteater med god dialog mellem musik og dans."
Vibeke Wern (Berlingske, 10. februar 2011)





Kølighedens grænseflader
"Danserkroppens timelighed er også i fokus i soloperformeren, Anders Christiansens Accordion på Københavns Musikteater, men her med minimalismen som sit fysiske udtryk. I en række punktnedslag opfører Anders Christiansen (født 1964), hvad der kan ses som et rekviem over hans tyveårige karriere, skildret som en rejse gennem forskellige faser af dødsøjeblikket med flashback fra et liv med dans og musik, og med musikinstrument og krop i tæt symbiose.

Forestillingens musikalske omdrejningspunkt er den finske akkordeonspiller Minna Weurlander, en helt suveræn medaktør på scenen. Både i fortættet fysisk tilstedeværelse, når hun trækker alskens lyde ud af sit instrument, og som leverandør af et stærkt meddigtende musikalsk univers, der rækker lige fra en hvæsende jernlunge til religiøst orgelbrus, fra panisk pumpende blodårer til susende vægtløse himmelsvæv, spillet, banket og samplet live på scenen med ærefrygtindgydende fingerekvilibrisme og passion for både tango, vals og hopsa til monolitisk manende nykompositioner af Jakob Brandt-Pedersen. Minna Weurlander er noget af en dødens ypperstepræstinde, som hun sidder dér langbenet i kropsnær sorthvid eller rosenmønstret bodystocking, og med langhalset riflet kravesmykke og højhælede remstøvletter. Huh!





Gennemtænkt og smagfuld er også Lise Klittens lamelinspiration, taget fra instrumentets linier i blæsebælgen, der går igen i persiennens tremmeskygger, smalfilmens pigtråd, stolenes snoresæder og kostumernes trådmønstre som sjælens fængsler, tilsat enkelte vekslende uniformselementer som cirkusdirektørens/entertainerens sortglitrende bukser, den røde charmørflæse ved ærmet, soldaterbuksen med den gule stribe og den knitrende hvide foldekrave, der forvandler danseren til skiftevis præst eller klovn i sin egen guddommelige dansekomedie, serveret med et dødningehvidpudret Buster Keaton-udtryk i stenansigtet.

Anders Christiansens udtryk tager afsæt i gentagelse af minimalistiske bevægelsesfraser og ekspressiv fingergestik varieret i forskellige niveauer, retninger og tempi, hvor momenter af melankoli og poesi pludselig kan aftegne sig med ny og overraskende intensitet i accentueringen af f.eks. et smertepunkt eller en forceret Petrusjka-spasme..."
Maibrit Hjelmsbo (Weekendavisen, 11. februar 2011)





Opførelser:

Københavns Musikteater, København, 7-19 februar 2011 (12 opførelser).
Den internationale festival ILT 11 i Århus, Entré Scenen, 17-18 maj 2011 (2 opførelser).


Accordion blev produceret med støtte fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, Statens Kunstfond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden, Dansk Skuespillerforbunds Produktionsstøttemidler, KODA-DRAMATIK, Københavns Scenekunstudvalg.





Fotograf: Christoffer Askman
På alle billeder Anders Christiansen og Minna Weurlander