En stor hvid hund

Solo.

Premiere 29. april 1999, Kanonhallen, København.


Dansen er den mest flygtige af alle kunstarter, og Anders Christiansen tager i En stor hvid hund konsekvensen fuldt ud. Med udgangspunkt i improvisation går han, sammen med den finske akkordeonist Minna Weurlander og lysdesigneren Lars Egegaard Sørensen, på opdagelse i nuet. Soloen blev oprindeligt præsenteret i dobbeltprogram med Millennium Solo.


Idé, koreografi og dans: Anders Christiansen
Akkordeon: Minna Weurlander
Komposition af musik: Minna Weurlander
Scenografi: Dorte Holbek
Kostumedesign: Lise Klitten
Lysdesign: Lars Egegaard Sørensen
Producent / PR: Gerd Shottländer
Produktion: (stillleben)

Minimum scenemål: 9 x 9 meter
Varighed: 25 - 30 minutter





Pressecitater:

Store Skridt.
”Minimalismens stormester Anders Christiansen vover sig helt ud til kanten med sine billedrige soli i Kanonhallen. … Blot danseren i hvid kjole over sort undertøj og med sportsstrømper og brune lædersko samt en fascinerende finsk akkordeonspiller, Minna Weurlander med årtusind-høje hæle. Manden forsvinder og kommer til syne, er næsten ikke tilstede, ligesom musikken næsten ikke er musik og koreografien næsten ikke er dans.

Det er en balanceakt uden line, og vi ser med forundring en stor alvor uden selvhøjtidelighed, som i antydninger, tøven, tropismer og med et par grene til erindring om naturen bringer dansk dans et langt skridt fremad.”
Charlotte Christensen (Information, 3. maj 1999)


Fritstående Mod.
”Er det noget der sker uden for ens øjne, spørger man sig selv - eller inden for? Hvor meget af det, der sker, forestiller man sig selv? For det forekommer mig igen, at A.C. kun antyder sit faretruende angreb på publikum, og at publikum så fuldfører det selv. For det er enkelhedens rigdom, som blomstrer. Og gør det forståeligt - uden at banalisere dansens helt klare og meget rørende sprog.”
Janus Kodal (Ekstra Bladet, 1. maj 1999)


”I Anders Christiansens univers eksisterer skønheden på trods af vanebegreberne om dens udtryk. Det er sært og skævt, tvunget i gulvet, som kroppen forener sig med i de mest plastiske øjeblikke af hans koreografi, men også udtryk for en tyndhudet sårbarhed, der afsætter lyriske toner i armenes luftige mønstre. … Anders Christiansens personlige æstetik viser sig endnu engang at være uhyre rummelig, selv om den i sit væsen er skrællet af til benet.”
Ebbe Mørk (Politiken, 1. maj 1999)





Opførelser:

Entré Scenen, Århus, 27-28 september 2001.
Dansedage 99 / MBT-Scenen, Århus, 1-2 juni 1999.
Teaterhuset, Odense, 28 maj 1999.
Kanonhallen, København, 29 april - 14 maj 1999.
La Caldera, Barcelona, februar 1999 (work in progress).


En stor hvid hund blev produceret med støtte fra Teaterrådet, Augustinus Fonden og Dansk Skuespillerforbunds blankbåndsmidler.



tilbage


Fotograf: Stuart McIntyre
1-2 Anders Christiansen, Minna Weurlander
3-4 Anders Christiansen