Krop, kloak, kakerlak

Solo.

Premiere 2. juni 2000, Dansescenen, København.


Krop, kloak, kakerlak starter med en grundlæggende undersøgelse af kroppens bevægelses muligheder akkompagneret af tibetanske munkes dybe messen.

Anders Christiansen udvider soloens univers ved at slå tomme plastik ølglas itu med en lang pisk. Et par store springmadrasser hives ind og den fysiske undersøgelse fortsætter med fald, kast og koldbøtter.


Idé, koreografi og dans: Anders Christiansen
Musik: Tibetanske munke fra Gyoto klostret, Bomdile
Scenografi: Anders Christiansen
Kostumedesign: Lise Klitten
Lysdesign: Lars Egegaard Sørensen
Producent / PR: Gerd Shottländer
Produktion: (stillleben)

Minimum scenemål: 9 x 9 meter
Varighed: 22 minutter





Pressecitater:

Krogen i kødet.
“Nogen lammefrom koreograf har Anders Christiansen aldrig været. En inkarneret enspænder, fuldstændig uanfægtet af hvad der nu er oppe, inde og ude. …Det har altid fascineret mig at se, hvordan Christiansen kunne få det strittende uforenelige til at samle sig om grundtemaet: det vildtvoksende, forgængelige kød. …Her er alt, hvad kunstpolitiet kan forlange af billedkraft, æstetisk helstøbthed og tegn på at koreografen er på vej ind i en ny fase af sin udforskning af dyret i kødet.”
Monna Dithmer (Politiken, 8. juni 2000)


Vedkommende dansesoli.
“Anders Christiansen har en sjælden grad af troværdighed, der gør hans dansesoli nærværende og vedkommende. …med fin sans for timing lykkes det Anders Christiansen at fange os ind i denne undersøgelse af, hvad det helt basalt er, vi kan med vores kroppe.”
Ole Nørlyng (Berlingske Tidende, 4. juni 2000)







Opførelser:

Maraton / Dansescenen, København, 2-3 marts 2002.
Dansescenen, København, 2-3 juni 2000 (Soloprogrammet SUSHI).


Krop, kloak, kakerlak blev produceret med støtte fra Teaterrådet og Københavns Kulturfond.



tilbage


Fotograf: Christoffer Askman
På alle billeder Anders Christiansen