Sleeping Beauty

Solo.

Premiere 1993, European Dance Development Center, Arnhem, Holland


En violinist drømmer at han opfører den storslåede balletmusik til Tornerose. En entertainer mimer til en melodistump af den mexicanske sanger Javier Solis. En hest rammes af et skud og falder om, men drømmer at den galoperer væk. Disse billeder samler sig i slutscenen til et, og til mere balletmusik danses der ind og ud af de tre karakterer.


Idé, koreografi og dans: Anders Christiansen
Musik: Tjajkovskij
Lysdesign: Lars Egegaard Sørensen

Minimum scenemål:
8 x 8 meter
Varighed:
17 minutter


Pressecitater:

”Overraskende – og ikke bare fordi en ung, mandlig solist er en sjældenhed – var Anders Christiansen, der dansede Sleeping Beauty. I rulamspels, lange brune støvler, bare knæ og med violin under hagen mimede han sig helt stille og henført gennem Rosenadagioen fra ’Tornerose’, som vi fik fuldt svulmende over højtaleren. Han tog alvorlig gas på følsomheden og blev dog selv følsom, rørende og kejtet. En sky drømmer, en klovn i en atletisk krop, der til Visionsscenen – et af de andre store betagende numre fra ’Tornerose’ – blev et andet væsen for straks efter at vrænge af poesien og lege hest der vælter.”
Erik Aschengreen (Berlingske Tidende, 6. juni 1994)


”En dejligt duftende vision, der imidlertid udviklede sig til et galoperende mareridt af hundeglam, skud og mekanisk omkulddejsende heste og nedskudte prinsehåb. Med en stramt administreret minimalisme gennemlevede Anders Christiansen hele det grumme eventyr. Poetisk henrevet, lattervækkende, rørende – og hjerteskærende tragisk – ganske enkelt!”
Majbrit Hjelmsbo (Teater Et, september 1994)





”Alt sammen handler det om, hvordan man spæger kødet. Om kroppens tvivlsomme, men uomgængelige substans og jagten efter forvandling. Som var det selve dansens – ballettens – underliggende forløsningshistorie og kødets opstandelse, Anders Christiansen her vil trænge ind til.
I Sleeping Beauty bliver ballettens store forløsningsdrøm med Torneroseri og Tjajkovsky-patos udsat for småfilende violinspiller med bare ben i ridestøvler. En henført pietineren på stedet, hvor trippende balletbravour glider sammen med smældende spaniolerhæle og galoperende hove fra den hest der konsekvent plaffes ned og genopstår. Man når – befriende nok – knap at fornemme en sammenhæng, før den allerede er galoperet forbi.”
Monna Dithmer (Politiken, 26. juni 1995)


”Anders Christiansens Sleeping Beauty fra ’93 fik vi lejlighed til at se igen. Og gensynet bekræftede kun, at Tjajkovskijs violinist i overfrakke og underbukser er en mester i på uskyldigste vis at tage pis på alle de oplagte løsninger, der er i sådan en solo. En dansens Sgt. Pepper.”
Janus Kodal (Ekstra Bladet, november 1997)



Opførelser:

Singler 97 / Nationalmuseet, København, 21-22 november 1997.
Kaleidoskop, København, 21-24 juni 1995
X-pos 1 / New Now Dancing Space, 2 juni 1994.
European Dance Development Center, Arnhem, Holland, 1993.



tilbage


Fotograf: Peter Lind
På alle billeder Anders Christiansen